Repræsentation er vigtigt

Derfor er det et kæmpe problem når skuespillere såsom Eddie Redmayne og nu Scarlett Johansson vælger at spille roller der omhandler trans mænd og kvinder.

Selvom hun fik meget kritik for at spille med i Ghost in the Shell, har Scarlett Johansson altså besluttet sig for at spille Dante 'Tex' Gill, en tyk trans mand der styrede et bordel. Denne casting har både hendes agent, hende selv og filmens instruktør med rette fået hug for. Scarlett johanson har intet til fælles med Dante, hverken ift køn eller krop.

Foe Dante var nemlig tyk. Det er et problem når Hollywood bruger fatsuits eller når skuespillere tager midlertidigt på i vægt for at spille en rolle: det viser at filmindustrien ikke ser tykke mennesker som reelle mennesker, men kun som en kropstype der kan tages på og af igen.

Repræsentation på det store lærred er vigtigt, og ved at påtage sig denne rolle, frarøver Scarlett Johansson en tyk, trans mand rollen. Én ting er at man deltager i Women's March, og snakker åbent om lønforskelle og sexisme i Hollywood, men hvis man ikke følger op og rent faktisk gør noget aktivt med sin feminisme og bruger sin egen platform til at løfte andre, har man misset pointen med feminisme. Nogle gange kræver feminisme at man ofrer noget selv, for eksempel at man ikke tager en rolle, når man godt kan se en anden ville være bedre. Repræsentation er vigtigt. Der er lang vej endnu.