Om skønhed i akademia

Der er skrevet en del og lavet en hel del forskning om hvordan graden af skønhedsprivilegie påvirker personers muligheder. Der er særligt en masse forskning der dokumenterer at der foregår diskrimination baseret på grad af skønhedsprivilegie på arbejdsmarkedet; med andre ord bliver dem der læses som ‘smukke’ i højere grad ansat end dem der ikke er det. Som det er beskrevet i en tidligere post er kropsstørrelse konstrueret som en af de primære skønhedsmarkører; tykhed er således gjort uskønt, og er i forbindelse med arbejdsmarkedsdiskrimination altså en af de parametre der kan bruges til at dokumentere de privilegier man har hvis man læses som smuk.

Gode søgeord når man leder efter tekster om dette emne er ‘lookism’, ‘appearance based workplace discrimination’, ‘the aphrodite effect’ og ‘labor market discrimination’.

Inden man søger er det vigtigt at være opmærksom på at forskning og andet akademisk arbejde desværre ofte er voldsomt tykfobisk, både i sprog og argumentation. Vi gør opmærksom på at langt størstedelen af den forskning man støder på når man undersøger lige netop arbejdsmarkedsdiskrimination og skønhedsprivilegie bruger tykfobisk terminologi, og flere af teksterne følger den dominerende sundhedsdiskurs der sygeliggør tykhed.

Der er også en del teori der beskæftiger sig med krops- og skønheds kapital og det man kalder ‘aesthetic labour’ (æstetisk arbejde, hvilket blandt andet er når smukke personer hyres til at gøre et stykke arbejde fordi de er smukke). For videre læsning anbefaler vi antologien “Aesthetic Labour: Rethinking Beauty Politics in Neoliberalism”
Bogen indeholder en masse spændende tekster, bl.a. om neoliberalismens påvirkning på skønhed som værdimarkør, hvordan væmmelse påvirker skønhedshierarkier, skønhed og biopolitik og dekolonialisering af skønheds studier. Vi gør opmærksom på at denne bog primært arbejder med kategorien ‘kvinde’ som udgangspunkt for analyserne, og at det bestemt ikke er alle bidragene i bogen der er uproblematiske.

I er velkomne til at dele links og titler på andre relevante tekster (akademiske eller ikke-akademiske) i kommentarfeltet herunder.

Kh
Andrea

Skønhedsidealer er forbundet til tyndhed (og tykhed) på utroligt mange måder

Inden for tykheds studier (fat studies) er der flere teoretikere der har beskæftiget sig med emnet - alleroftest i US-amerikansk kontekst.

Mange tykaktivister og teoretikere er enige om, at tyndhed er en skønhedsmarkør der i sin essens er centreret omkring kontrol, historisk set kontrol af personers kroppe, særligt kroppe der kategoriseres som kvindagtige eller feminine. Kontrollen indføres blandt andet via slankekulturen, som følger en protestantisk etik og ophøjer mådehold og 'mindrehed'. De strukturer som bevarer skønhed som en vigtig værdimarkør skaber også et øget individfokus og splitter fællesskaber op ved at gøre stræben efter skønhed til en konkurrence.

Er du interesseret i at læse mere om emnet kan vi anbefale bogen Bodies out of Bounds: Fatness and Transgression (Braziel & LeBesco) som kan lånes på biblioteket.

Tips til samtaler om skønhed

Det kan være rigtigt svært at navigere i hvordan man skal tale om skønhed, og måske særligt hvordan man italesætter fravær af skønhedspriviligering. En god tommelfingerregel er at man ikke fortæller folk der ikke har skønhedsprivilegie eller der har en mindre grad af skønhedsprivilegie hvordan de skal identificere sig- på samme måde som at man ikke fortæller tykke personer hvordan de skal omtale sig selv.
Der er nogle der identificerer sig med ordet 'grim' og andre som foretrækker at sige at de ikke er konventionelt smukke eller ikke har skønhedsprivilegie. Ordet 'grim' er ekstremt svært at re-claime, altså at tage til sig og bruge om sig selv, fordi det har meget negative konnotationer. Dog er der nogle der bruger det fordi det giver en god mulighed for at italesætte den udsathed de oplever.

Det er vigtigt at man ikke udsletter folks oplevelser. Hvis du har en ven der oplever modstand fordi de ikke har skønhedsprivilegie og som gerne vil tale om den udsathed så lad være med at benægte at de ikke er konventionelt smuk. Vores første impuls når nogen siger at de ikke er pæn er at sige ‘jo du er vildt pæn!’, og man skal være opmærksom på at den vane vil være til stede når man prøver at tale om skønhedshierarkier. Når man i sin høflighed insisterer på at alle er lige pæne så kan man komme til at lukke ned for en vigtig samtale om magt og skønhed.

En god måde at tale om skønhed på med sine venner er at skelne imellem skønhedsnormer og så det at man synes hinanden er smukke fordi man elsker hinanden. På den måde får man gjort plads til en snak om den strukturelle og sociale modstand, og får skilt det ad fra de kærlige følelser man har for hinanden som også kan være forbundet med udseende.

Husk:

Hav respekt for de ord folk bruger om sig selv, og brug dem ikke om andre uden samtykke!

Lad folk selv bestemme om de har lyst til at tale om skønhedshierarkier- dvs lad være med uopfordret at fortælle folk at de ikke har skønhedsprivilegie.

Vær opmærksom på ikke at lukke ned for samtaler om skønhed, selvom det kan være et svært emne, og øv dig i at skelne imellem strukturelle skønhedshierarkier og din egen forståelse af skønhed.

/Andrea