Mammyens undertrykkende tilstedeværelse

Vi har tidligere snakket om mammy-rollen i TV og film, men i denne artikel fortæller Savala Nolan Trepczynski om hvordan hun føler mammyens undertrykkende tilstedeværelse i hendes hverdag, blandt andet fordi det er sådan andre ser hendes tykhed, racegjorthed og position som kvinde.

"So why would I want to trigger thoughts of shuffling, domestic labor when I walk into a room? I don’t, but trigger them I do. Or I fear I do, and what is the difference? I am fat, black, and female. The gap between what I fear and what is real is thin as a strand of hair."

I komediefilm er det ofte sorte mænd der spiller tykke, sorte kvinder

Om det så er i Mammy-rollen eller som det sjove indslag, så handler det om at det værste man kan være er kvinde (og her, en tyk, sort kvinde).

"Much of the literature and discourse about Black male comedians in drag — both plus and straight sized — is about emasculation."

Tykfobien er tydelig (den tykke krop ses som et komisk element i sig selv) og misogynien lige så - hvorfor er det 'sjovt' at en mand har feminint tøj på?

Dette handler dog ikke kun om tykfobi og misogyni, men også transfobi, da publikum udemærket er klar over at det er en mand der spiller en kvinde. Det er dybt skadeligt at det bliver anvendt i så mange film, selv den dag i dag. Læs mere her.

Tyk, sort og usynlig

"The fat Black woman’s body has been rendered an object of service whether for food, advice, care-taking etc., but never has it been a thing to aspire to, at best perhaps to fetishize, but not a thing of beauty."
- Sonya Renee Taylor

Den sorte kvindekrop har været meget udskældt gennem tiderne - heldigvis er der en masse bloggere og modeller der tager kampen op for at ændre dette og blive hørt. Når det at være tyk bliver set som det værste i verden, er det at elske sin krop, og at snakke om det, en radikal handling.