Tøjbyt for tykke

arranger en tøjbyttedag der kun er for folk der bruger store størrelser. Man mindsker spild af tekstiler, støtter ikke den modeindustri som tjener penge på kropshad, og så får man forhåbentligt et helt nyt outfit med hjem, what’s not to like!

Følg evnt. Fat Positive Clothes Swap som er samme initiativ i London.


Fat Beach Babes

Tag tykke babes af alle køn med på stranden. Vi er vant til at stranden er et af de steder hvor vores kroppe udsættes for mest had, så de fleste af os undgår helt at tage derhen - men det skal vi ikke finde os i!

Alle skal have ret til at nyde en dejlig strandtur, og når man er i selskab med andre der deler ens oplevelse, kan man passe bedre på hinanden.


Fedt-accepterende krea-gruppe

Opstart en gruppe for kreativ udfoldelse med andre tykke. Klistermærker, tøjdesign, strik, maling, brevskrivning osv. Det er en god måde at lære hinanden at kende på i et trygt og roligt miljø, og de kreating man laver vil bære præg af dette.K


Fedtpositiv Poesi-aften

Arrangér en hyggelig aften med tekstoplæsning. Inviter folk til at komme og dele deres skriblerier og tanker om kroppe med andre der står i lignende situationer.