Julemærker

julemærker18.jpg
 
 

FedFront boykotter det traditionelle julemærke. 

Julemærket er en dansk tradition fra 1904. Lige fra det allerførste år gik salget af julemærkerne strygende. Dengang gik pengene til at hjælpe fattige børn. I 1912 stiftedes det første Julemærkehjem. Det var en god gerning at købe julemærker. Det gav mening at hjælpe fattige børn, som havde brug for ethvert bidrag i et Danmark inden velfærdssamfundet. Med den neoliberale indførelse af kontanthjælpsloftet og andre ”stramninger”, kunne man jo overveje om ikke Julemærket igen burde bruges til at skaffe penge til fattige børn. De seneste mange årtier har julemærketraditionen handlet om tykfobi. Et væsentligt bidrag til den danske julestemning er at fejre de tykfobiske strukturer med farverige julemærker, de senere år offentliggjort af Kronprinsessen. Pengene går til Julemærkehjemmene, hvor tykke børn kan komme på ophold for at tabe sig. I princippet er disse hjem for ”alle børn”, ”som har det svært”, men kigger på vi på reklamekampagnernes retorik gennem den sidste halvdel af Julemærkehjemmenes historie, vil man se at kost og motion, samt statistikker over hvor mange børn, som er gået fra ”overvægtige” til ”normalvægtige”, er altoverskyggende i Julemærkehjemmenes branding.

Læs hele vores blogindlæg om det tradtionelle julemærke på Konfront.