Der er forskel på body positvity og tykaktivisme

Af Dina Amlund

Body positivity handler om at man som individ lærer at elske sig selv trods negativ påvirkning fra samfundet, som jo tilbeder et bestemt kropsideal. Tykaktivisme handler om at bekæmpe de strukturer, der opretholder disse idealer og hierarkier.

Tykaktivisme er oversat fra det engelske fat activism. Allerede tilbage i slutningen af 1960erne var de første tykaktivister på banen. Der var demonstrationer, møder, tryksager m.m. Under forskellige begreber som fat liberation, fat pride, fat acceptance og andre navne har bevægelsen haft forskellige bølger.

I 1990erne dukkede begrebet body positivity op. Det er en meget sympatisk retning, som handler om at individet skal lære at elske sig selv i en verden, hvor der er så meget tykhad og general kropsudskamning.

Forskellen på tykaktivisme og body positivity er, at tykaktivismen vil ændre samfundets strukturer, så alle mennesker er lige uanset størrelse og form - det er absolut velkomment at tykke individer lærer at elske sig selv, men det er ikke det, der er fokus. Hvor body positivity vil lære individet at begå sig i en kropudskammende verden, som gør det svært at holde af sin egen krop - det er naturligvis velkomment, hvis samfundet dropper de barske kropsdiskurser, men det er ikke det, der er i fokus.

Et problem, som er opstået med body positivity, som ikke har med det oprindelige begreb at gøre, er den udvikling, der har fundet sted på de sociale medier og andre steder seneste år. #BoPo er blevet hijacked af folk, som egentlig ikke er særlig meget uden for hierarkier og normer, f.eks. kvinder, som er ganske lidt tykke, og som ellers lever op til alle andre normative skønhedskrav og befinder sig solidt inden for mange andre privilegier (cis, hetero, hvid, ingen handicap, omgivet af high fashion).

Udover det misbrugte hashtag #BoPo blandt SoMo-stjernene har reklamerne gjort brug af fænomenbegreber som body positivity og curvy. F.eks. en jeansreklame fra Zara med to meget tynde modeller og teksten “Love your curves”, som i sommer blev sendt ud i verden som om det var rebelsk body positivity.

Når de, som ikke reelt er sat udenfor normen, tager en bevægelse til sig som deres egen, så opstår der ikke bare en diskrepans, men en udvanding, der ødelægger det for den oprindelige kamp. Det er en destruktiv retning, som nemt tvinges ind i et koncept, der som body positivity, fokuserer på individet frem for samfundsstrukturerne.

Derfor er FedFront tykaktvistisk: Det er ikke individets ansvar at lære at begå sig i en verden af tyfobi. Det er samfundet som skal indrettes på ny uden tykfobi.

FedFront takker nej til legatnominering

FedFront er blevet nomineret til årets Suzanne Giese Mindelegat.

Vi er glade for al anerkendelse for vores kamp og for at FedFront er blevet så synlig i den feministiske debat. Men vi må gå i rette med denne nominering.

Sofie og Andrea brugte deres platforme til at starte dette fantastiske initiativ, som er FedFront. FedFront køres nu af en lille gruppe aktivister, som er 100% tykaktivistiske og stræber efter et intersektionelt perspektiv i den tykaktivistiske kamp.

Når nomineringen går ud på, at ”man ikke kan have en forkert krop” ”uanset hvor mange deller den tæller”, så går det ikke ind under den tykaktivistiske tankegang. Tykaktivisme, oversat fra det engelske fat activism, er en radikal bevægelse, som går ud på, at nedbryde strukturer i samfundet – ikke blot at opbygge det enkelte individ med #selflove. Pointen med tykaktivisime i modsætning til det populære body positivity, er at det ikke handler om at man som individ lærer at elske sin krop på trods af kropsidealer, men at man dropper enhver form for undertrykkende struktur i samfundet, der kan opretholde hierarkier mellem mennesker.

FedFronts grund til at tage afstand fra nomineringen til legatet er primært baseret på de destruktive og latterliggørende udtalelser om bl.a. transpersoner, ikke-binære og queerfeminister, som forkvinden for legatets komité, Ditte Giese, med jævne mellemrum sender ud i verden. FedFront står i solidaritet med alle andetgjorte identiteter, og vi er ikke bange for at sige, at vi er nogle af dem, der er stolte af at beskæftige os med identitetspolitik.

FedFront ønsker alliancer med de grupperinger som arbejder imod strukturel undertrykkelse og diskrimination – vi er interesserede i at finde ud af, hvordan vores kampe hænger sammen og hvordan vi kan få gavn af hinandens viden.

Vi kan ikke tage imod en nominering, da vi mener, at værdierne bag Suzanne Gieses Mindelegat ikke stemmer overens med FedFronts værdigrundlag.

Kampen fortsætter!