En kommentar om at være allieret i den tykaktivistiske kamp

Af Andrea Storgaard Brok

Tykaktivismen bliver kontinuerligt brugt af slanke, tynde og ikke‑tykke mennesker, og det er ikke svært at forstå hvorfor, når nu langt de fleste mennesker får at vide at de godt kunne tabe sig lidt og at de er større end de burde være. Vi er alle sammen presset af kropsidealer som dikterer at værdi defineres igennem tyndhed og skønhed.

At disse normer har en direkte påvirkning på langt de fleste mennesker og har formet den måde vi interagerer med hinanden på er ikke til diskussion; det er til gengæld mere kompliceret at finde ud af hvordan man så laver rum og giver stemme til de grupper som møder voldsom strukturel og systemisk modstand som resultat af mangel på værdimarkørerne skønhed og tyndhed.
Med andre ord; hvordan fokuserer og kæmper man en kamp med dem der har mest brug for den, når langt de fleste føler at kampen er deres?

Det har været et af de helt store spørgsmål som har været på dagsordenen lige siden FedFront blev stiftet. For hvem bestemmer hvad tykhed er og ikke er?
Det korte svar er at det er der ikke nogen der gør fordi folk skal ikke kalde hinanden ting uden samtykke.
Den længere udlægning er at det er vildt komplekst blandt andet fordi ikke‑tykke personer har fået at vide at de er tykke på grund af en tykfobisk kultur, hvor tykhed opfattes som en konstant trussel imod den del af befolkningen hvis kroppe kategoriseres som 'værdifulde'. Derfor er der rigtigt mange, både tykke og ikke‑tykke, der tænker at de er tykke.

Samtidig har ikke‑tykke mødt privilegier som har gjort at de føler sig berettiget til flere ting her i livet, bl.a. at claime/påtage sig en andetgjort position som fx tyk. Således er det ofte tyndhedsprivilegiet der gør at ikke‑tykke føler det let at kalde sig tykke, mens tykke personer ofte har sværere ved at kalde sig tykke fordi det er et ord der beskriver de voldsomme konsekvenser det at de har en ikke‑normativ krop kan have haft for deres liv.

Denne tendens har blandt andet haft den konsekvens at mange af de mest berømte, anerkendte og benyttede aktivister og kendisser der får en masse taletid i forbindelse med emner der relaterer sig til kropsstørrelse, og dermed implicit eller eksplicit tykhed, ikke er særligt tykke og ofte er meget smukke (Bodyposipanda, Kenziebrenna, Selfloveclubb, Ashley Graham, Meghan Trainor, Kim Kardashian osv osv osv). De mindst tykke føler den største berettigelse og holder sig ikke tilbage; deres holdninger ses som værdifulde bl.a. fordi deres kroppe ses som værdifulde. På den måde er de tykfobiske hierarkier som vi kender fra alle dele af samfundet blevet reproduceret i den kropspositive bevægelse og også internt i tykaktivismen.

Grunden til at jeg skriver om det her med tyk og ikke-tyk er at det er en vigtig pointe i forbindelse med at være allieret, at man reflekterer over hvad der er ekstern strukturel undertrykkelse og hvad der er internaliseret tykfobi.

Det er vigtigt fordi tykke mennesker udsættes for voldsom modstand både socialt og i diverse institutionelle rammer. Det er vigtigt at tykke har rum til at organisere sig og skabe et netværk der kan modstå de tykfobiske systemer, og derfor er det vigtigt at de der ikke er tykke giver plads til det.

Der er så mange strukturer der modgår tykke mennesker, og ikke‑tykke mennesker oplever nogle af efterdønningerne af de strukturer, bl.a. når de bliver udskammet eller bliver kaldt ’tyk’ som et skældsord; no wonder at det er svært at finde rundt i hvad der er tyk og hvad der ikke er tyk. Man kan som ikke‑tyk blive 'tykggjort', ofte fordi man har andre markører der gør at man ikke passer ind i diverse normsæt, tykgørelse betyder dog ikke nødvendigivs at man er tyk, men den diskussion gemmer vi til en anden gang.

Det centrale her er, at der er forskel på at blive kropsudskammet og at blive tykudskammet/fatshamet, og den institutionaliserede tykfobi rammer for det meste tykke mennesker i forbindelse med deres rettigheder og adgangsmuligheder, altimens ikke‑tykke møder et ekko af tykfobien som er dybt ubehageligt, men som ikke nødvendigvis påvirker den grad af tilgængelighed de har til diverse rum.

Jeg vil ikke bestemme over folk om de er tykke eller ej, men jeg vil gerne give en opfordring til folk om at tjekke sig selv og overveje hvilke grader af strukturel undertrykkelse de selv møder, inden de claimer en prekær, andetgjort position.

🗡️🔥🗡️

Tyk er ikke en følelse

For et par uger siden havde vi en post, der handlede om, at 'tyk' ikke er en følelse. At man kan føle utilfredshed og mange andre negative følelser over for sin krop, men det kan aldrig blive det samme som den diskrimination tykke er udsat for.

Der er nemlig forskel på, at være usikker på sin krop i en verden som siger alle kan være bedre, og at være tyk og blive fortalt man er forkert samtidig med at man bliver strukturelt undertrykt for at falde uden for normen.

Denne artikel er skrevet af en allieret, en der har forstået at hendes egne følelser ikke står mål med den diskrimination folk der er tykkere end hende oplever i dagligdagen.

"While our own personal body image issues are real and valid, recognize that they are not equivalent to the fatphobia and size discrimination fat people face on a regular basis."

Guide til ikke-tykke

Trods en noget binær retorik omkring køn (hvilket FedFront på ingen måde bakker op om!), så er denne tekst en rigtig fin guideline til ikke-tykke der går og undrer sig over hvordan de skal forholde sig til alt det her med tykhedsaktivisme og fatshaming. FedFront vil gerne understrege at alle mennesker er forskellige, og at de behov én person har for adfærdsændringer fra sine slanke og tynde allierede ikke er universelt gældende for alle andre der har en tyk krop.

Dette blogopslag beskriver nogle af de måder at forstå tykhed på som er herskende ude i verden og på de sociale medier, og der skrives også lidt om hvordan fedtfobi og misogyni er forbundet med hinanden.

/Andrea

Hvordan er man en god tykallieret?

En allieret spurgte FedFront hvad man kan gøre, hvis man ikke selv er tyk, men bliver vidne til fatshaming. Det var et godt spørgsmål. Fatshaming forekommer i urimeligt mange situationer og på flere forskellige måder. Der kom et godt svar på spørgsmålet med en beskrivelse af hvordan fatshaming kan foregå:

>> Jeg går igennem en park med en veninde, hun trækker sin cykel. En fremmed, ingen af os kender kommer hen til os og begynder at stille mig nærgående spørgsmål og snakke om, at jeg ikke kan være det bekendt over for min kæreste (læs min veninde). Han går igang med at shame mig voldsomt med en attitude i stil med: Hvorfor gør du det mod dig selv og din kæreste.

Det er ud på aftenen og jeg havde ikke set den komme - og har det faktisk virkelig dårligt med det. Jeg ved ikke hvad manden vil, eller hvordan jeg skal reagere eller hvad jeg skal gøre, men min veninde sætter farten op. Hun bruger sin cykel til at holde manden på afstand (altså ved at føre den lidt ud fra kroppen og dermed presse ham til at holde afstand). Hun siger intet til ham, men skærmer ligesom mig fra ham. Efter 50-100 meter giver manden op. Da vi er kommet lidt væk vender hun sig mod mig og spørger hvad det gik ud på og siger til mig, at jeg ikke skal lytte til idioter som ham.

Jeg havde det stadig ret dårligt, men det var en fantastisk hjælp! Og det var faktisk rart, at hun ikke validerede ham ved at indgå i dialog, men ligesom bare lagde stilen, at vi ikke skulle indgå i dialog med ham, da det tydeligvis ikke ville føre noget godt med sig. <<

Fatshaming og andre typer diskrimination af tykke mennesker foregår HELE TIDEN! At afvise den beskrevne situation som værende et enkeltstående tilfælde med en ubehagelig forbipasserende og en tyk person, der bare var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt - er det samme som at skrive sig selv ind i det tykfobiske mønster, der undertrykker tykke mennsker.

Ovenstående eksempel illustrerer meget godt det had, der er til tykke mennesker. Hver eneste gang man som tyk bevæger sig ud i det offentlige rum, skal man være forberedt på, at vidt fremmede mennesker (såvel som venner, familie og bekendte) mener, de har evnen til at vurdere hvad der er pænt og/eller sundt samt retten til at lade den tykke person vide, hvad deres dom nu engang er, i forskellige former for agresioner. Denne negative forholden sig til andres menneskers udseende bunder i at disse mennesker simpelthen føler de sig bedre end tykke mennesker og derfor har ret til at nedgøre enhver tyk person på deres vej.

Fatshaming og diskrimination af tykke mennesker skal stoppe! Alle mennesker er lige meget værd uanset størrelse og form!

/Dina