En kommentar om at være allieret i den tykaktivistiske kamp

Tykaktivismen bliver kontinuerligt brugt af slanke, tynde og ikke‑tykke mennesker, og det er ikke svært at forstå hvorfor, når nu langt de fleste mennesker får at vide at de godt kunne tabe sig lidt og at de er større end de burde være. Vi er alle sammen presset af kropsidealer som dikterer at værdi defineres igennem tyndhed og skønhed.
At disse normer har en direkte påvirkning på langt de fleste mennesker og har formet den måde vi interagerer med hinanden på er ikke til diskussion; det er til gengæld mere kompliceret at finde ud af hvordan man så laver rum og giver stemme til de grupper som møder voldsom strukturel og systemisk modstand som resultat af mangel på værdimarkørerne skønhed og tyndhed.
Med andre ord; hvordan fokuserer og kæmper man en kamp med dem der har mest brug for den, når langt de fleste føler at kampen er deres?

Det har været et af de helt store spørgsmål som har været på dagsordenen lige siden FedFront blev stiftet. For hvem bestemmer hvad tykhed er og ikke er?
Det korte svar er at det er der ikke nogen der gør fordi folk skal ikke kalde hinanden ting uden samtykke.
Den længere udlægning er at det er vildt komplekst blandt andet fordi ikke‑tykke personer har fået at vide at de er tykke på grund af en tykfobisk kultur, hvor tykhed
opfattes som en konstant trussel imod den del af befolkningen hvis kroppe kategoriseres som 'værdifulde'. Derfor er der rigtigt mange, både tykke og ikke‑tykke, der tænker at de er tykke.
Samtidig har ikke‑tykke mødt privilegier som har gjort at de føler sig berettiget til flere ting her i livet, bl.a. at claime/påtage sig en andetgjort position som fx tyk. Således er det ofte tyndhedsprivilegiet der gør at ikke‑tykke føler det let at kalde sig tykke, mens tykke personer ofte har sværere ved at kalde sig tykke fordi det er et ord der beskriver de voldsomme konsekvenser det at de har en ikke‑normativ krop kan have haft for deres liv.
Denne tendens har blandt andet haft den konsekvens at mange af de mest berømte, anerkendte og benyttede aktivister og kendisser der får en masse taletid i forbindelse med emner der relaterer sig til kropsstørrelse, og dermed implicit eller eksplicit tykhed, ikke er særligt tykke og ofte er meget smukke (Bodyposipanda, Kenziebrenna, Selfloveclubb, Ashley Graham, Meghan Trainor, Kim Kardashian osv osv osv). De mindst tykke føler den største berettigelse og holder sig ikke tilbage; deres holdninger ses som værdifulde bl.a. fordi deres kroppe ses som værdifulde. På den måde er de tykfobiske hierarkier som vi kender fra alle dele af samfundet blevet reproduceret i den kropspositive bevægelse og også internt i tykaktivismen.

Grunden til at jeg skriver om det her med tyk og ikke-tyk er at det er en vigtig pointe i forbindelse med at være allieret, at man reflekterer over hvad der er ekstern strukturel undertrykkelse og hvad der er internaliseret tykfobi.
Det er vigtigt fordi tykke mennesker udsættes for voldsom modstand både socialt og i diverse institutionelle rammer. Det er vigtigt at tykke har rum til at organisere sig og skabe et netværk der kan modstå de tykfobiske systemer, og derfor er det vigtigt at de der ikke er tykke giver plads til det.

Der er så mange strukturer der modgår tykke mennesker, og ikke‑tykke mennesker oplever nogle af efterdønningerne af de strukturer, bl.a. når de bliver udskammet eller bliver kaldt ’tyk’ som et skældsord; no wonder at det er svært at finde rundt i hvad der er tyk og hvad der ikke er tyk. Man kan som ikke‑tyk blive 'tykggjort', ofte fordi man har andre markører der gør at man ikke passer ind i diverse normsæt, tykgørelse betyder dog ikke nødvendigivs at man er tyk, men den diskussion gemmer vi til en anden gang.
Det centrale her er, at der er forskel på at blive kropsudskammet og at blive tykudskammet/fatshamet, og den institutionaliserede tykfobi rammer for det meste tykke mennesker i forbindelse med deres rettigheder og adgangsmuligheder, altimens ikke‑tykke møder et ekko af tykfobien som er dybt ubehageligt, men som ikke
nødvendigvis påvirker den grad af tilgængelighed de har til diverse rum.

Jeg vil ikke bestemme over folk om de er tykke eller ej, men jeg vil gerne give en opfordring til folk om at tjekke sig selv og overveje hvilke grader af strukturel undertrykkelse de selv møder, inden de claimer en prekær, andetgjort position.

🗡️🔥🗡️

Andrea