Det viste sig at mine lunger var sorte af blodpropper

Da jeg i november måned kontaktede min læge fordi jeg ikke kunne trække vejret, når jeg nåede op på 3. sal (noget jeg aldrig har haft et problem med før), sagde de at det måske kunne være fordi mit BMI var ret højt og at det måske ville hjælpe hvis jeg tabte mig. Jeg var ret insisterende på at det ikke kunne være det og hun sendte mig videre til tjek. Det viste sig at mine lunger var sorte af blodpropper, fordi jeg var startet på p-piller nogle måneder forinden. Heldigvis nåede jeg at komme på hospitalet og vil nok komme mig fuldstændig.