Jeg har for nylig fået diagnosen fibromylagi

Jeg har de sidste 13 år levet med symptomer på denne sygdom. Det er i forvejen en sygdom, som mange læger ikke tror på, men gennem årene har jeg mødt mange spydige læger der gav min vægt grunden til de smerter jeg oplevede. Husker især en læge der sagde at det var klart at jeg havde ondt, når jeg rendte rundt med så meget vægt. Det skal lige siges, at jeg kom til denne læge pga. smerter i mine hænder og arme. For at få stillet diagnosen skal man til en reumatolog, jeg fortalte ham om mine tidligere oplevelser med læger og tykfobi. Han nævnte at han oplevede at mange tykke mennesker gik i mange år før en læge overhovedet ville henvise dem, så de kunne blive undersøgt for sygdommen. Det syntes han var ret problematisk, da det er bedst at den opdages tidligt, så man hurtigt får den rette medicin og redskaber til at håndtere sygdommen.

Det tog reumatologen 5 minutter at stille min diagnose. Det tog mig 13 år at få en læge til at lave en henvisning.