Jeg tvivler på hun siger sådan til tynde, hvide kvinder

Jeg er grønlænder i Danmark og jeg er tyk. Jeg havde fået ny læge fordi jeg lige var flyttet og tog derop for at blive testet for kønssygdomme efter et brud med en kæreste, der måske havde været mig utro. Da hun havde foretaget testen, sagde lægen: "Du må godt insistere på at de bruger kondom - hvis de ikke vil have dig uden kondom, skulle du tage at holde dig fra dem." Jeg tvivler på hun siger sådan til tynde, hvide kvinder, som skal testes. Jeg har ikke været der siden.