Lægen nægtede at kigge på mit knæ, som jeg havde slået ved fald fra hest

Jeg forvred mit ene knæ i forbindelse med et fald fra hest. Da jeg gik til læge på grund af mange smerter, ville han ikke engang se på mit knæ. Og det selvom jeg udførligt fortalte om ulykken og om hvordan jeg havde mærket at knæet vred den forkerte vej, da jeg ramte jorden. Lægen gav mig en henvisning til en diætist, med begrundelsen, at “knæsmerter er helt normale når man er *vervægtig”. Jeg var simpelthen så paf, dengang for 10 år siden, at jeg ikke fik protesteret, men bare gik derfra med en liste over diætister i kommunen. Jeg har stadig ondt i knæet fra tid til anden, hvis jeg f.eks. går ekstra langt eller har stået op meget længe.