Tykaktivismens historie #5 - Body Positivity

Body Positivity er noget, som mange mennesker forbinder med sociale medier – og der er en udbredt forestilling om, at det er et temmelig nyt fænomen.

Det er det ikke.

Begrebet Body Positive stammer tilbage fra dengang verden var ved at gå i opløsning af HIV/AIDS-fobi. De, der ønskede at vise allianceskab med HIV/AIDS-positive mennesker, kaldte sig Body Positive. Heldigvis kom der både medicin og information, som ændrede uendeligt meget.

Begrebet Body Positive blev derfor ikke større i denne kontekst og bevægede sig i midten af 90erne over i det, som vi i dag forstår ved kropspositivisme og kropsaktivisme.

Deb Burgard stiftede Body Positive, en platform ud fra hvilken hun arbejder med psykoterapi og aktivisme i forskellige former.

Connie Sobczak og Elizabeth Scott stifte The Body Postive. Det er et community og en virksomhed, der tilbyder forskellige former for workshops og undervisning.

Fælles for dem er, at de arbejder med at individet skal lære at elske sig selv i en verden, der lærer os alle at stile efter perfektion. Og der er en særlig forståelse for tykhed i disse platforme, men fokus er på at alle individer skal føle sig godt tilpas i deres kroppe.

Forskellen på Body Positivity og tykaktivisme er netop fokusset på individet. Body Positivity tænker ikke på strukturerne i samfundet men vil lære individet kærlighed til sig selv. Det er naturligvis kærkomment at strukturerne ændres, men det er ikke det, som kampen drejer sig om. Tykaktivismen, beskæftiger sig med strukturerne, der ødelægger det for det enkelte. Det er mere end velkomment, at individerne får det bedre med sig selv i processen. Men det kampen mod de ødelæggende strukturer, som har fokus for aktivismen.