Jeg var meget bange

Vi skulle gå mange kilometer ud til en eller anden og have et glas alkoholfri gløgg, og så skulle vi gå tilbage til julemærkehjemmet igen, men jeg var ikke hurtig nok, så jeg sakkede bagud og måtte selv finde tilbage, om aftenen i november, på landevejen, 10 år gammel. Jeg var meget bange.

Min mor ringede hver aften, fordi jeg havde brug for at høre hendes stemme. Fordi jeg var så ked af at være der. Den aften, da hun ringede, fik hun den besked, at jeg nok var på vej tilbage, men de ikke vidste præcis hvor jeg var. Jeg var ikke den eneste, som var bange den aften.