Samira Nawa Amini har et debatindlæg i Jyllands-Posten, hvor hun hævder, at det er på tide, der tages hensyn til de tynde, nu hvor de tykke kræver retten til accept. Selvfølgelig skal alle mennesker være her uanset størrelse og form. Det er dog dybt problematisk at sidestille det at være tynd og det at være tyk i et tykfobisk samfund.
>>Den perfekte krop har længe været debatteret og fokus har længe været på, at unge kvinder som er let overvægtige ikke skal føle sig tykke og gå på unødvendige slankekure fordi de vil ligne de ultraslanke modeller i modemagasinerne. Fatshaming - altså at udskamme folk fordi de er tykke - er et fænomen. Men vi er også nogle, der oplever ‘skinny-shaming’ - som om vi er de usolidariske, der har forsøgt at blive tynde og endda er lykkedes med det.<<
Ovenstående citat er problematisk på 4 måder:
1) Det er meget tydeligt, at ”unge kvinder som er let overvægtige” i denne optik har fået lov at være som de er. Alle andre slags ”overvægtige” ser ikke ud til at nyde godt af Aminis og den gængse tilladelse til at være tyk.
2) Det at være tynd kan afstedkomme urimelige kommentarer fra enkelte, som synes det ikke er pænt at være tynd. Det har Amini oplevet, og det burde ikke ske. Men det er på ingen måde sammenligneligt med at være tyk og dermed placeret i en andetgjort gruppe, der ikke har samme adgang til arbejdsmarked, sundhedsvæsen og almen anderkendelse som menneske.
3) Amini oplever ’skinny-shaming’ som om hun er usolidarisk og er lykkedes med at blive tynd, selvom hun ikke selv har valgt at være tynd, men bare er det fra naturens side. I lige præcis denne udtalelse ligger jo selve erkendelse af, at hun har et privilegium. Amini føler, hun oplever misundelse. Sådan er det, når man tilhører en priviligeret klasse, og der bliver rokket ved samfundets privilegier. Der har været mange røster i debatten gennem årtier, der hævder at det er hårdt at være rig, hårdt at være hvid, hårdt at være cis osv.
4) Amini har enten ikke fulgt med i eller ikke forstået den tykaktivistiske debat, som hun mener har kørt længe – eller også er hun yderst bevidst om denne debat inklusiv debat af sprog og vælger alligevel at bruge ordene ”overvægtig”, ”føle sig tyk” m.m.
/Sofie og Dina
Link til ”Please Stop Complaining When People Call You Skinny” af Justine Wood, en kritisk boganmeldelse af Emma Woolf’s ”The Ministry of Thin”, som handler om at det er hårdt at være tynd:
http://www.mamamia.com.au/skinny-shaming-fat-shaming/
Link til ”We Need To Talk About Thin Privilige” af Melissa A. Fabello, en slank skribent, som fuldtud anerkender, at det ikke er i orden at sige, tynde mennesker er grimme – men at det ikke er en del af et systemisk had mod en bestemt gruppe mennesker:
http://www.mamamia.com.au/thin-privilege-fat-shaming/
Link til det omtalte debatindlæg i JyllandsPosten:
http://jyllands-posten.dk/…/ECE…/det-er-grimt-at-vaere-tynd/
